Om Christine Marstrand

Uddannet ved Conservatoire National Supérieur de Musique i Paris og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Master of Fine Arts-grad fra The State University of New York at Buffalo, USA. Yderligere studier hos Judith Beckmann i Hamburg.


Intensiv koncertvirksomhed, især som Lied- og oratoriesanger samt som formidler af det 20. århundredes musik med talrige uropførelser.

Lang karriere på Det Kgl. Teater som medlem af Det Kgl. Operakor og med solist-roller som Pamina i Mozarts “Tryllefløjten”, Sacerdotessa i Verdis “Aida” og Liù i Puccinis “Turandot”.


Hovedroller i talrige operaer på Musikdramatisk Teater, Under-
grunden og Den Anden Opera.


Koncerter, radio-, TV- og CD-produktioner i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og USA.


Modtaget Aksel Schiøtz-prisen samt Dansk Kor Forbunds Prokosa hæderspris.


Livslang interesse for poesi, sprog, litteratur og billedkunst. Dette har nu udmøntet sig i en cand.mag.-grad i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og en foredrags/koncertvirksomhed med udgangspunkt i samspillet mellem musik og billedkunst.